September og oktober

Hejsa alle sammen

Her kommer, lidt forsinket, nogle billeder fra september og oktober. Et par måneder med masser af leg på stuerne, men som også bød på Ridderdag på Hjerl Hede, ture ud af huset, nogle var i skoven et par dage, et rådyr fik vi parteret og vi havde også dejlige maddage. Alt i alt nogle herlige måneder med masser af oplevelser med de skønne unger på Gården i Ryde :o)

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.

Gamle børns dag 2019

Torsdag d. 12. september afholdt vi traditionen tro “Gamle børns dag” på Gården i Ryde. En fantastisk tradition hvor børn der har gået på Gården kan komme forbi og se deres gamle børnehave/SFO og snakke med de gamle voksne der stadig arbejder her 🙂

Vi er meget stolte over at mindst 55 børn havde lyst til at komme forbi. Vi er overvældet og synes det var en fantastisk eftermiddag med højt humør og mange glædelige gensyn. Børn helt op i 8.kl. slog et smut forbi.

Der blev drukket saftevand og spist kage til den store guldmedalje.

1000 tak for opbakningen!

MVH

Personalet på Gården i Ryde

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.

Gratis foredrag med Sara Alfort

D. 5. september byder Margrethe Reedtz Skolen og Gården velkommen til
et spændende foredrag, og efterfølgende diskussion med forfatter og skribent på netmediet Zetland, Sara Alfort!!

Vi lever i en kultur, hvor hver eneste handling og hvert eneste valg, vi tager på vores børns vegne, tillægges enorm betydning. Amning eller ej? IPad eller ej? Gluten eller ej?

Forældrerollen dyrkes måske mere intensivt end nogensinde før, men hvorfor egentlig? Da Sara Alfort stødte på begrebet “forældredeterminisme”, faldt alt på plads for hende: Vi er grebet af en historisk ny forestilling om, at forældres valg er det eneste, der bestemmer barnets skæbne. Men passer det faktisk?”

Foredraget finder sted i FÆLLESSALEN..
DER ER FRI ENTRE!! – kaffe og kage kan købes.

Vi glæder os til at se jer!!!

Arbejdslørdag 2019

Lørdag d. 24. august afholdt vi på Gården i Ryde vores årlige arbejdslørdag. Vi takker og bukker for en kæmpe opbakning! Det var aldeles fremragende og vi er sindssygt glade for resultaterne. I har bare knoklet!

Der er blevet malet, fældet træer, lavet kantsten på grusvejen, klippet og trimmet buske og hække på hele legepladsen og meget meget mere. I alt var vi 45 forældre og 11 personaler + masser af børn. 1000 tak for opbakningen!

Her er lidt billeder fra dagen:

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.

Arbejdslørdag

På lørdag løber årets arbejdslørdag af staben her på Gården i Ryde. Vi glæder os til at se de mange tilmeldte og til at se de færdige resultater. Det plejer at være en fantastisk dag. Billeder fra dagen følger :o)

Tur til affaldscentralen

I forbindelse med vores grønne spirer projekt omkring genbrug og bæredygtighed sendte vi en delegation på 16 børn afsted til affaldscentralen. Her fik de lov til at se på de store maskiner og robotter der hjælper med at sortere alt vores affald. Børnene blev også udfordret og skulle sortere en trillebørfuld skrald og putte det i de rigtige beholdere. Vi har lært rigtig meget om genbrug og bæredygtighed og om hvor vigtigt det er at vi sortere vores affald rigtigt.

Tak til til Nomi 4s for en kæmpe oplevelse til børnene! Det var virkelig et spændende besøg.

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.

Koloni 2019

Hermed en lille beretning og billeder fra årets kolonitur:

En fantastisk tur for både børn og voksne. En tur med dejlige glade, oplagte og spændte unger. Vi har gået lange ture, leget med vennerne, spist snoller fra slikbutikken, danset ballondans, malet på sten, været på sporet af manden med sølvmasken som gav os et skattekort. Vi har snorksovet, set teater om de 3 bukkebruse og meget, meget mere…

1000 tak for en dejlig tur!

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.

Bedsteforældredag 2019

Fredag d. 10. maj afholdt vi bedsteforældredag på Gården. Fantastisk opbakning med omkring 80 bedsteforældre + børn og personale. Endnu engang en super hyggelig formiddag med masser af kaffe, rundstykker og glade børn og bedsteforældre. Børnene har vist rundt i hele børnehaven og nydt det gode selskab.

Tak fordi i kom alle sammen. Det betyder rigtig meget for os at i har lyst til at komme og endnu mere for børnene :o) De var i den grad i topform idag :o)

Se de gode billeder fra dagen her:

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.