Gården søger pædagog pr. 1/8 2020

Så er chancen her. Bliv en del af et stærkt team i en fantastisk børnehave:

Stillingsopslag:

Danmarks bedste børnehave søger uddannet pædagog pr. 1.8-2020

Vi søger en uddannet pædagog til en 32 timers stilling på Gården i Ryde. Stillingen er i vores børnehave.

Hvem er vi?

Vi er en naturinstitution i Ryde ved Vinderup, som har ca. 90 børn i alderen 3-11 år. Vi har en stor naturgrund som legeplads og forskellige dyr, som vi passer og plejer hver dag. Derudover har vi egen skovhytte ikke langt fra Gården og til at komme derud har vi vores egen minibus. Det er derfor et krav, at have kørekort til bil. Personalegruppen er en blandet flok, som med fordel kan ses på vores hjemmeside: www.gaardeniryde.dk

 

Forventninger til dig:

Vi forventer en selvstændig og ansvarsfuld pædagog, som er aktiv i arbejdet med børn og forældre også når det bliver svært.

Vi forventer en pædagog med fagligheden i orden, og som brænder for pædagogfaget.

Vi forventer, at du har mod på masser af natur, dyr og udeliv og kan lide at lege og lære børnene, at lege med hinanden.

Vi forventer en nærværende og tydelig pædagog, som kan bevare overblikket i en travl hverdag.

Vi forventer gode samarbejdsevner og en vilje til at få tingene til at ske.

 

Vores åbningstid er primært 6.00 – 17.00 på hverdage, men vi forventer fleksibilitet i forhold til arbejdstider, og der kan forekomme en mindre mængde aften og weekend arbejde henover året.

 

Hvad kan du forvente af os?

–        Et godt arbejdsmiljø, med god fordeling af mænd og kvinder

–        Gode fysiske rammer såvel inde som ude.

–        Sætter det enkelte barns trivsel højt

–        Indflydelse på egen hverdag, sammen med det øvrige personale.

–        En aktiv forældrekreds

–        Tværfagligt samarbejde

–        Aldersopdelte grupper

–        Stort fokus på at få ting til at kunne lade sig gøre i fællesskab

–        Vi kan godt lide, at tænke anderledes i bestræbelserne på at skabe det gode børneliv for børnene

–        Og meget, meget mere….

 

Yderlige oplysninger kan fås ved souschef Lars Groth Frølund eller Leder Nicolaj Frederiksen på 97440303. (Bedst mellem 9.00 – 12.00)

Ansøgningen med relevante oplysninger sendes til Gården på mail: gaarden@mail.dk , senest onsdag d. 10. juni. Samtalerne vil finde sted i uge 26.

 

Hvis man ikke har hørt noget fra os senest fredag d.19.6, er man ikke i betragtning til stillingen, som pædagog ved os denne gang og det er dermed et afslag.