Generalforsamling udskudt

Kære forældre

Grundet Covid 19, er vi nødsaget til at udskyde generalforsamlingen som skulle være afholdt d. 25.2.2021, til et senere tidspunkt. Hen over weekenden er der kommet nye restriktioner for dagtilbud, som gør at vi ikke må samles, ej heller hvis afstandskrav overholdes. Der vil blive meldt en ny dato ud, så snart at vi kan. Hvornår det bliver, er som så meget andet lige nu, en politisk beslutning, og ude af vores hænder.

I den forbindelse skal det siges, der ifølge vedtægterne er indkaldt rettidigt til generalforsamlingen, samt at regnskabet er indsendt og afventer godkendelse, i løbet af få dage. Den siddende bestyrelse bliver på posterne indtil der ved den kommende generalforsamling er mulighed for eventuelt at vælge nye ind.

Vi håber på god opbakning når vi samles.

På vegne af forældrebestyrelsen

Torben Bjørn Lyngsø

Formand