Blandede billeder :o)

Lige et par billeder fra hverdagen. Vi har lavet motorikbane og været rigtig meget ude i det gode vejr. Førskolebørnene er blevet “døbt i fiskevand” og er nu på skolebørnsgruppen om eftermiddagen. Der er blevet taget et par gode gruppebilleder også inden vi deler børnene op pr. 1. maj.

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.

 

Billeder fra afslutning for Gul gruppe følger snarest :o)

Lidt forskellige billeder

Så er der lidt forskellige billeder fra det sidste stykke tid. Der er leget ude som inde og som sædvanligt har vi passet dyrene godt.

I den kolde tid har især DUPLO fyldt meget især hos de yngste.

Se billeder her:

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.

Fastelavn 2019

Fastelavn 2019

Igen i år var Gården med da der skulle fejres fastelavn d. 3. marts 2019.

Ganske som vi altid har gjort på Gården fejrede vi fastelavn i samarbejde med områdets foreningsliv. I år fandt det sted på MRS skolen i Ryde. Vi startede med en mega fastelavnsbolle til alle både store og små fra Sevel Bageri. Derefter var der tøndeslagning, sanglege og til sidst en god og velfortjent slikpose til alle ungerne. Der var også præmier for bedste udklædning i flere kategorier med præmier fra Spar i Borbjerg :o)

Det blev også til et glædeligt gensyn med de store børn fra området, som ikke længere går på Gården.

Alt ialt en dejlig eftermiddag sammen med en masse glade børn og familier fra hele området. Tak til jer alle for opbakningen :o)

Billeder kan ses her:

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.

Gul gruppe Emneuge på skolen

Uge 46 bød på en temauge med gul gruppe. Vi havde i samarbejde med skolen planlagt, at deltage i deres emneuge om bæredygtighed og genbrug. I vores gruppe blev vi sammen med en flok børn fra skolen til et lille kor som optrådte for de mange fremmødte til torsdagens afslutning.

Vi har læst om genbrug og skrald, samlet skrald ind og udstillet det, sunget forskellige sange om emnet, fulgt med i skolebørnenes forskellige aktiviteter (robotbygning, loppemarked, skrot til godt, stop madspild) og optrådt for mange mennesker. Super seje unger!!!

Tak til alle jer forældre der kom og så de seje børn optræde.

Onsdag formiddag og hele torsdag tilbragte vi på skolen så de store børnehavebørn kunne få en lille forsmag på hvad det der skole er for noget. Det var super hyggeligt og børnene blev meget godt taget imod af skolebørnene, som især på fodboldbanen tog de børnehavebørnene under vingerne.

Her en lille smule billeder:

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.

Gul gruppebørn på ÆGTE jagt

Gårdens børnehavebørn var med på Jagt med Ryde jagtforening.

En ny jæger en måske født…

Som et led i, at vi er en ”Grønne spirer” institution deltog Børnehaven Gården i jagten søndag d.4.11-2018 med Ryde Jagtforening.

Det var en super god dag, hvor 9 kommende skolebørn, samt 6 voksne deltog i en hel jagtdag i skoven. Dagen startede med en parole, hvor der blev gennemgået hvad der må skydes, sikkerhed mm.

Der var hornblæsning som opstart på jagten. Og så er vi klar – nu skal vi på jagt. Nogle af børnene stod på post med en skytte og andre gik med hundefolket, sammen med deres hunde – alle børn prøvede at gå med hundefolket, samt stå med en skytte. Efter mange lange ture gennem skoven blev det middagstid – og vi var alle samlet i jagthytten, hvor vi fik god gryderet med kartoffelmos. Efter en gang mad, var det atter tid til jagt i skoven. Dagen sluttede kl. 14.30 og det var nogle trætte børn, som blev hentet af deres forældre. På jagten blev der skudt 4 rådyr, samt en sneppe – super flot parade.

Sluttelig vil vi gerne på vegne af Gården sige TAK for en mega god oplevelse med vores børn – Jagtforeningens medlemmer, anført af Keld Nielsen har virkelig taget godt imod os – der blev lystigt fortalt og taget sig tid til, at fortælle og vise vores børn om jagtens glæder.

Så stor tak til jer alle – det var en kæmpe fornøjelse.

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.

Rød gruppe på krabbefiskeri

Som et led i vores grønne spirer tema “Jagt og Fiskeri” valgte Rød gruppe at tage på krabbefiskeri med hele gruppen. Inden turen blev der produceret personlige krabbefiskestænger i værkstedet og der blev øvet teknik på vores sørøverskib.

Selve turen gik super godt og der blev fanget krabber nok til at lave en omgang strandkrabbesuppe. Det smagte super godt!

Det var en flok meget stolte 3-årige krabbefiskere der kunne berette om projektet til de øvrige børn og voksne.

Billeder kan ses her:

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.

Skovdage Gul og Blå gruppe

Tirsdag d. 18. – torsdag d. 20. september var både gul og blå gruppe i skoven hele dagen.

Vi nød det dejlige vejr og tiden til at arbejde lidt med vores Grønne spirer tema “Jagt og Fiskeri”.

Der blev lavet buer og pile, jagtgeværer og vi var på tur rundt iskoven og finde spor efter nogle af de dyr, som jægere skyder. Vi fandt rævehuler og grævlingehuler og fik udfordret motorikken på turen ind imellem træerne.

Torsdag fik vi så besøg af en ægte jæger – “Søren” – som fortalte om jagt og dyr, samt viste os en ræv i skoven som tilfældigvis stod meget stille i mellem træerne 🙂 Måske i kan ane den på et af billederne.

Derefter lavede vi jægergryde på bålet med rådyrkød og ris og brød til. Det smagte herligt og børnene spiste det hele 🙂

Lækre dage i skoven, hvor børnene legede helt vildt godt på kryds og tværs.

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.

Billeder “Musik og natur – giver sammenhold der dur”

Hermed lidt billeder fra vores projekt “Musik og natur – giver sammenhold der dur” med kunstneren Søren Brynjolf.

Vi har i over en uge arbejdet sammen med Søren og de andre børnehaver i den tidligere Vinderup kommune.

Vi har bygget instrumenter med ting og sager fra naturen. Lært en masse nye sange og historier og ikke mindst har Søren underholdt med sine aber og haft børnene med til at spille musik på de hjemmelavede instrumenter.

Det har været en rigtig god proces og børnene har fået oplevelser, historier og sange som de sent vil glemme. De kører i hvert fald på repeat her på Gården og børnene snakker om og spørger efter dragen “Ching wing wey” og de andre sange og historier.

Til sidst afsluttede vi projektet sammen med de andre børnehaver til et fælles show med Søren Brynjolf og derefter kom Hjem-Is bilen helt tilfældigt forbi og delte is ud til alle børnene.

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.