Tirsdag d. 14. september afholdt vi gamle børns dag på Gården. Omkring 35 børn der tidligere har gået på Gården valgte at stikke hovedet forbi til et stykke kage og en snak med de “gamle” voksne i børnehaven/SFO’en. Igen i år er vi mega glade for at så mange har lyst til at komme forbi. Det var en virkelig hyggelig eftermiddag med gang i den og både ansigtsmaling og fodboldkamp – og ikke mindst super godt vejr.