Koloni 2018

Billeder fra årets koloni!

D. 20.-22. juni var de 2 ældste årgange i børnehaven på koloni. Vi tog til Lyngtoppen på Thyholm, som dermed endnu engang dannede rammerne om en helt fantastisk koloni. Alle børn var med og fik oplevelser sammen og hver især som de helt sikkert vil huske længe.

Måske de fortæller om manden med sølvmasken? Måske om lange gå ture? Badetur uden håndklæder og våde sko og strømper? Bålmad i den store bålhytte? Fodboldkamp? Pyjamas disco? Voksenunderholdning? Slikbutik? Værelserne og kammeraterne? Slå smut eller ram bojen ude i vandet? Lange badebroer? Landskamp i radioen med slikpose og sovepose og pude? Gynge ud over skrænten? Et spil spejlæg i en tom køje?

Måske fortæller de noget helt andet.

Vi voksne fortæller om seje børn, der kan klare det hele og som har hjulpet både med mad og oprydning. De har leget super godt sammen og sammen skabte de en virkelig god stemning! Så fedt!

Tak for lån af jeres skønne unger!

 

Rafael, Christina, Birgitte og Lars

Fancy Gallery Error:
No gallery with the ID 1 was found or you have not created albums for it yet.