Bestyrelse

Om bestyrelsen:

Bestyrelsen på Gården består af forældre og er valgt af forældrene på den årlige generalforsamling i marts måned. Der er altid 5 forældre i bestyrelsen, som består af en formand, en kasserer, en sekretær og to menige bestyrelsesmedlemmer.

Hvem der har hvilke roller i bestyrelsen, bestemmes internt i bestyrelsen på det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Et år er der to på valg og næste år er der tre på valg. I god tid inden generalforsamlingen bliver der sat sedler op, hvor man kan skrive sig på, hvis man brænder for, at stille op til bestyrelsen. Der er altid plads til ildsjæle, der har lyst til at gøre en forskel i børnenes hverdag. Der kan være forskellige grunde til, at man stiller op til bestyrelsen.

Næste generalforsamling er d. 23. februar 2017.

Her kan du lære den siddende bestyrelse at kende:

Fælles for den siddende bestyrelse er, at vi alle synes Gården er Danmarks – måske verdens – bedste børnehave. Vi er stolte af at være i bestyrelsen og være en del af en forældregruppe, som i fællesskab med de dygtigste pædagoger – og pædagogmedhjælpere – skaber de bedste rammer for vores børn i hverdagen. Vi vil sammen med personalet på Gården værne om, at Gårdens børn har det bedste børneliv.

 

Hvem er vi?

vaerdier-barn
Jens Kristian

Jens Kristian – Formand

Gift med Karen, vi har 2 børn – Emil på 5 år og Maja på 2 år. Vi bor på en lille Gård, tæt ved Vinderup og her bruger vi en stor del af vores fritid. Vi nyder at passe dyrene og følge årets gang i marken. Emil er børnehavebarn på Gården, og han nyder hver dag godt af de gode og frie rammer. Som forældre glædes jeg ved, at komme på Gården og mærke de voksnes nærvær, positive indvirkning og oprigtige interesse for børnene. Mens Emil er på Gården, arbejder jeg hos Vinderup Maskinforretning som vvs montør og værkfører. I min fritid er jeg aktiv KFUM spejder i Vinderup og har været det siden tiden som ”ulveunge”. Gårdens værdier og rammer er helt i tråd med vores egne, så derfor var det et helt naturligt valg for os, at Gården skulle være børnehave for vores børn. Gårdens personale og faciliteterne udgør tilsammen Danmarks bedste børnehave.

Carsten

Carsten Sandfærd – Kasserer

Lokalt boende. Gift med Anita, og sammen har vi 3 børn. Vilas der går 0. klasse i Borbjerg og tvillingerne Silke og Theo, der startede i Danmarks bedste børnehave 1. august 2016. Jeg går op I, at være med der hvor mine børn er – jeg vil gerne hjælpe, der hvor jeg nu kan, især når det nu er i Danmarks bedste børnehave.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Nanna Eskelund Jensen – Sekretær

31 år, gift med Kristian, vi bor i Hogager, men håber snart at få vores hus solgt, så vi kan komme tættere på Ryde. Vi har 3 børn: Jakob i 0. klasse på Margrethe Reedtz skolen også i Ryde, Valdemar på 4 år på Gården og Mathias, som er i dagpleje i Ryde.

Jeg har altid været meget aktiv i børnenes institutioner og hverdagsliv. Jeg mener det er vigtigt, at tage del i det som vi aktivt selv har valgt ved netop at køre 8 km hver dag for, at give vores børn den dag vi mener er den bedste. Vi har tre aktive og friske drenge, som elsker dyr, natur og muligheden for at være med i alt hvad det indebærer, derfor har det været meget naturligt at vælge Gården for os og et valg vi er meget glade for. Ligeledes er det skønt at være med til at forme de rammer som børnene og personalet her har hver dag. Med en medarbejdergruppe som er meget dedikerede, engagerede og velovervejede er det at være i bestyrelsen en rigtig sjov og spændende opgave.

Laila Daasbjerg – Medlem

Bor I Vinderup, gift med Bjarke, sammen har vi Benjamin på 3 år og Niklas på 7 måneder, som forhåbentlig, når den tid kommer, også skal have sin daglige gang på gården. Vi kommer til at køre forbi 2 børnehaver, hver dag de næste 6 år, for at vores børn kan komme på Gården i Ryde. Men det gør vi med glæde, når det man kører efter er så godt og fuldstændig i tråd med værdierne i vores familie. For mig betyder det rigtig meget at være en del af mine børns omverden, og jeg håber og ønsker, at jeg kan bidrage til, at Gården fortsat kan være så kanon godt et sted for børnene.

Tine

Tine Bernhard Kjeldgård – Medlem

Mor til Cecilie på 4 år og Pernille som går på Magrethe Reedtz skolen i Ryde, og som benytter Gårdens SFO om eftermiddagen. Vi bor i Stendis på et nedlagt landbrug. Jeg har helt fra barns ben været fascineret af natur og dyreliv, så det var helt naturligt for os at vælge Gårdens tilbud til. Der hvor vi bor er det afstandsmæssigt lige langt om vi vælger det ene eller det andet, men vi var ikke i tvivl om, at Gården havde de værdier, som vi vil videregive til vores piger. Samtidig mener jeg også at det er vigtigt at vi bakker op om lokalsamfundets gode tilbud, da det styrker sammenholdet. Jeg er stolt af, at være en del af bestyrelsen og af en forældregruppe som i fællesskab, med de dygtigste pædagoger, skaber de bedste rammer for vores børn i dagligdagen.